Par 3 bane - Pay and Play

Banen er placeret nær klubhuset i et spændende terræn med gamle fyrre- og grantræer, som indgår i banens design. Her er bakker og skråninger, teesteder og greens med store niveauforskelle.

Der er masser af udfordringer i de 9 spændende huller med en længde fra 60 til 160 meter, og med en runde på 18 huller, giver det en samlet gåtur på 2 km.

Vi har et godt tilbud..

...til de som endnu ikke har golfkørekort, men alligevel gerne vil tage udfordringen op, have en dejlig naturoplevelse samt det sociale fællesskab og hygge en golfrunde giver.Det kunne f.eks. være firmaer som vil give medarbejderne en dejlig oplevelse, afslutning i kort-, strikke eller madklubben, runde fødselsdage, fætter/kusinefest eller blot et familietræf , hvor alle ønsker at blive aktiveret i fællesskab.

Alle kan spille par 3 banen uden at have prøvet det før.

Pris

Spil på par 3 banen: Kr. 80,- pr. person eller
Spil på par 3 banen, udstyrsleje incl. bolde og tees samt let instruktion: Kr. 150,- pr. person

Begge priser gælder for hele dagen. Rabat ved større grupper - kontakt sekretariatet.
I er velkommen til at benytte klubbens lokaler, hvor der er mulighed for at købe kaffe, the, kakao, fadøl og sodavand.

Skulle der være brug for et mindre konferencelokale kan vi også stille dette til rådighed. Klubbens sekretariat vil gerne være behjælpelig med evt. bestilling af mad i forbindelse med jeres arrangement.

Sekretariatet kan kontaktes på tlf. 98 93 44 22 eller [email protected]